Koldhævet kærnemælksfranskbrød
I weekenden bagte jeg et par franskbrød, der stod til hævning natten over i køleskabet, som gjorde søndag morgen ekstra hyggelig med nem hjemmebag. Opskriften får i her😊
Det skal du bruge: 4 1/2 dl. Kærnemælk 20g. Gær 3 tsk. Salt 3 tsk. Sukker 2 æg 40g. Blødt smør 700-800g. Hvedemel.
Sådan gør du: Udrør gæren i kærnemælken, tilsæt salt, sukker, æg, smør og mel. Ælt dejen grundig til en blød elastisk dej. Vend dejen ud på bordet og del dejen i 2 lige store dele. Form til 2 brød, og læg i rugbrødsforme, eller lav 1 stort brød i en franskbrødsform. Stil dejen til hævning i formen med et rent viskestykke over 8-12 timer. Brødet tages ud fra køl pensles med vand og stilles i en 200 grader varm ovn til bagning i ca. 40 min, alt efter om det er 1 eller 2 brød der bages. Tages ud når brødet er gylden brun og køler af på en rist. Velbekomme 😊