top of page

Hvid gløgg med hyldeblomst

I sommers lavede jeg vores eget hyldeblomstsaft, og har haft gemt noget af det her til december, fordi jeg ville prøve at lave hvid gløgg, af hyldeblomstsaften. Det blev afprøvet i weekenden, og det var en stor succes. Det var dog ellers med en skeptisk mine at jeg lavede gløggen, da vi aldrig har smagt andet end den traditionelle røde gløgg. Men det er helt sikkert at det skal gentages inden julen er ovre, og så er det blevet tilføjet til listen af ting der gerne skal nydes i december, og derfor skal laves igen næste år.

Det er helt simpelt at lave, og har du ingen hyldeblomstsaft, kan det købes i butikkerne.

Det skal du bruge: 3 dl. Koncentreret hyldeblomstsaft 5 dl. Hvidvin 2-3 hele kanelstænger 5 stjerneanis 2 spsk. Nelliker. Revet appelsinskal fra 1 økologisk appelsin.

Sådan gør du: Hæld hyldeblomstsaften i en gryden og tilsæt krydderierne, lad det stå på lav blus, så det bliver godt varm, men skal ikke koge, når det har været lige under kogepunktet et par minutter tages ekstrakten af, og stilles i køleskabet, gerne natten over, så smagen af krydderierne trækker ud i saften. Når det har stået og trukket, sies krydderierne fra, og saften blandes med hvidvin, hvor det varmes op igen. Hæld evt afskallede mandler i.

Uhm det er bare lækkert og frisk, med en dejlig smag af jul.

RECENT POSTS
ARCHIVE
SEARCH BY TAGS
bottom of page