top of page

Små glimt

  • Forfatters billede: Pernille Bjerregaard
    Pernille Bjerregaard
  • 31. aug. 2018
  • 2 min læsning

August slutter idag, og dermed starter efteråret. Det er høst tid i nyttehaven, og rigtig mange ting bliver syltet og gemt til efteråret og vinteren. Vi har for første gang forsøgt os med at lave most ud af vores æbler. Vi har et gammel æbletræ i haven der hver eneste år er overfyldt med æbler, som ikke er den bedste spiseæble, men derimod fantastisk i madlavning, og gør det også rigtig godt som most, hvor vi har tilføjet en kurvfuld gode spise æbler, som giver en god samlet smag. Det er tydeligt at se årstiden er ved at skifte, solen er mere gylden og giver et flot lys i haven. Kastanjer hænger tungt på træerne, det samme med agern, som jeg syntes er så fine. Så når mine piger kommer hjem med lommerne fulde at kastanjer og ager får de lov at pynte både ude og inde. Selvom kalendere siger september i morgen, er der stadig chance for masser af lune solskinsfyldte dage, hvor haven kan nydes. Jeg syntes denne årstid er en af de smukkest. Foråret er ikke at tage fejl af en virkelig dejlig tid hvor alt springer ud, sommeren som vi har haft i år har været helt utrolig skøn, hvor livet har kunne leves på helt anden facon end ellers, men efteråret er bare smuk med skiftende farver i naturen, og stadig mange afgrøder i nyttehaven, og blomster til at binde kranse af og lave buketter. Snart vil pyntegræskar og lyng overskygge de fleste sommerblomster, og selv om vi har prøvet det så mange gange før, er årstidens skiften bare så forfriskende, hvad enten det er vinter, sommer, forår, eller efteråret der banker på, så har de alle noget særligt at byde på. I får lidt billeder med fra min august, rigtig god september weekend

Comentarios


RECENT POSTS
ARCHIVE
SEARCH BY TAGS
bottom of page