Små glimt af juli lykke
Juli er godt i gang, og sommeren er her virkelig i år, sol, sol, og atter sol og masser af varme. Skyer og regn findes nærmest ikke i min hukommelse. Naturen viser sig fra sin smukkest side, elsker hvordan man ved at se på naturens planter kan fornemme hvilken tid på året vi har. Markener står smuk gyldne og allerede høst klar, nyttehaven bugner med råvarer der bare venter på at blive plukket og hevet op af jorden, og brugt. Elsker hvordan jeg kan tage en skål med under armen ud i haven og samle til mig af alt muligt godt hjemmedyrket grønt. Blomsterne står i et væld af farver (i hvert fald dem der tåler tørken😉). Stokroser er virkelig en indikation på sommeren, og synes de giver den dejligste fornemmelse af idyl. Mine stokroser er frø fra min mormors have, hvilket bare gør det ekstra dejligt at have i min have. Ferien er næsten lige om hjørnet, og vi snyde starter allerede hvert øjeblik vi kan, med is, strandtur, telt og bade bassin i haven. Alt sammen så dejligt🌞🤗. Senere på ugen vil jeg fortælle lidt om vores ferie planer denne sommer. Men for nu var det bare lige et glad sommer glimt.
(Opslaget er ikke sponsoreret, vil blot personligt gerne slå et slag for gode lokale produkter)