Rabarber-banan muffin
Lige om lidt er maj måned slut og juni tager sin begyndelse med alt hvad den bringer af dejlige ting. Det er nu rabarberne er på sit højeste mens de bliver afløst af hyldeblomster og jordbær i juni, derfor vil jeg nyde rabarberne mest mulig lige nu. Så jeg har bagt disse rabarber- banan muffins som smager helt forrygende, det er et rigtig godt macht med syrlige rabarber og den søde banan. Serveret til iskold rabarbersaft, blandet op med dansk vand. Hvis du skulle ha lyst til at afprøve opskriften her i weekenden se her:
Det skal du bruge: (Rabarber-banan muffin: ca. 12 stk.)
2 æg 2 tsk. Vaniliesukker 3 dl mel 1 dl. Havregryn 150g. Fint snittet frisk eller frossen rabarber 1 most banan 100g. Smeltet smør 2 dl. Sukker 2 tsk. Bagepulver 10 knuste makroner
Sådan gør du: Æg, sukker og vaniljesukker røres godt sammen. Vend forsigtig herefter havregryn, mel og bagepulver i dejen. Most banan og fintsnittet rabarber tilsættes, samt knuste makroner tilsidst tilsættes den smeltede smør. Fordel dejen i ca. 12 muffin forme, det bedste resultat opnås ved faste forme frem for papir. Bages ca. 15-20 min ved 180g. Varmluft. (TIP: bruger du frosne rabarber vend dem i lidt mel da de ellers vil synke til bund, grundet ekstra væske fra frosten.)