Blåbærsaft
Blåbærsaft er en af de mere sjældne at finde i butikkerne. Men er virkelig lækker, og en smag jeg ikke er vant til at få som saft. Blåbær har mange gode egenskaber, og som saft er det en herlig måde at få vitaminerne ind. Saften smager mild og lidt bitter derfor blev jeg fristet til at blande lidt hyldeblomst saft i, og det er en rigtig god kombination. Saften vil også egne sig godt til oste bordet til påske, eller mixet til lækre drinks. Jeg puttede noget af saften i fryseren så vores piger kan få det som is. 😋 Jeg havde blåbær i fryseren som vi plukkede i Nationalpark Thy sidste år, ellers kan saften godt være lidt bekosteligt at lave. I kan se opslaget om blåbær høsten 2017 her.
I får opskriften her:
750g. Frosne blåbær 300g. Rørsukker 4 dl. Vand
Kog bær og vand i 7-10min Hæld det over i et viskestykke/saftklædde og lad det rende igennem (jeg brugte en en si ovenpå en skål og så et viskestykke i sien) Når det har stået i 30-60min hældes saften i en gryde og koges op med sukker, lad det småkoge i 5 min. Hældes derefter på glas. Hvis det skal holde i lang tid, skylles flaskerne i atamon.