Frisk cheesecake med lime
Denne herlige cheesecake er skøn at servere på de grå og lidt kedelige vinterdage, den får tanker hen til en dejlig solskinsdag 😃. Den er frisk med lime der giver ostecremen et syrligt modspil. Den vil i øvrigt også være super lækker med andre citrusfrugter. Lige nu er det højsæson for appelsiner og blodappelsin og sikken en skøn smag de kunne give, og farven fra blodappelsinen vil være smuk. Men idag lykkes det kun at få fat i økologiske lime, da skallen skal bruges foretrækker jeg økologisk. Det er ikke en kage man lige hurtig kan bikse sammen, tilgengæld er det en fordel at lave kagen aftenen før den skal bruges, da den skal være på køl min 5-6 timer.
Det skal du bruge: Kiksebund: 130g. Smør 300g. Digestive kiks
Fyld: 2 usprøjtede lime 150g. Flødeost 100g. Sukker 2 blade husblas 2 1/2dl. Fløde
Sådan gør du: Smelt smørret i en gryde eller mikroovn, og lad det køle lidt af. Knus kiksene fint. Bland smør og de knuste kiks, og pres det ned i bunden af en springform. Sæt på køl mens du laver fyldet. Riv skallen fra 2 lime og pres saften ud. Rør flødeosten blød, og bland sukker, limeskal og saft i. Læg husblad i blød i koldt vand. Når husblassen er geleagtig lægges det i en gryde og smeltes ved middel varme. Lad det afkøle lidt inden du rører det i flødeosten. Pisk fløde og vend i osteblandingen. Fordel cremen på kiksebunden, og sæt på køl min 5-6 timer.
PYNT: Frisk revet limeskal.