Haveprojekt del 1
Igår var det 8 år siden vi overtog vores hus. Vi var helt vilde med det, og havde ingen planer om at ændre noget. Men som årene er gået og vi er blevet til en familie, har det været meget naturligt med fornyelse, forandring og tilbygning for at tilpasse huset til os som familie. Så her 8 år efter har vi nærmest været i alle rum. (billeder af hus må komme i et andet indlæg) for det skal jo egentlig handle om et nyt haveprojekt, og grunden til det andet kom op, var da ordet projekt kom i mit hoved. For i alle årene har vi ubevidst altid haft gang i et projekt, og oveni 3 børn og arbejde, har vi sagt mange gange til os selv, ikke flere projekter, men men men vi kan ligesom bare ikke undværer dem. Og nu har vi besluttet at vi gerne vil ha et drivhus/mini orangeri. Selvfølgelig hjemmelavet, ellers er projektet jo hurtigt overstået. Tankerne har været et par år undervejs, og mange ting er blevet vendt og drejet, men vi ender ud i et hjemmelavet mini orangeri, fyldt med sjæl, og historie. Vinduer og døre har oprindeligt været i en ældre meget charmerende patricia villa i Thisted . Gulvbelægning er brosten vi selv har hentet ved en bekendt, som har lagt i en hestestald og før det har de lagt på Oddesundvej i thy. Tænkt hvor mange år de sten har gjort deres pligt, og skal nu udgøre gulvet i vores orangeri. Projektet er kun lige startet og håber i vil finde det spændende at følge med i processen, som vi først regner med er færdig til foråret, da vi vil vente med at opbygge huset til efter vinteren. Så nu er det planlægning, drømme og soklen der er igang.